Indlæser
Innovation Board: Automationsmuligheder i produktionsindustrien
Dato og tid
Torsdag d. 5. december 2024 kl. 10:00 til 14:00
Tilmeldingsfrist
Onsdag d. 27. november 2024 kl. 23:55
Sted
Jydsk Plade Bearbejdnings Center,
Frederiksgade 33,
8840 Rødkærsbro
Jydsk Plade Bearbejdnings Center
Frederiksgade 33
8840 Rødkærsbro
Innovation Board: Automationsmuligheder i produktionsindustrien
Arrangementsbeskrivelse
Business Viborg inviterer i samarbejde med Odense Robotics til Industritræf den 5. december 2024 med fokus på robot- og automationsteknologi i produktions- og fremstillingsindustrien.
Her vil op mod 100 deltage for at højne deres viden og forståelse indenfor for robotteknologi til automatiseringsløsninger.
Til arrangementet vil der være et stort udstillingsområde, hvor udstillere har mulighed for at vise og demonstrere deres robot- og automationsmuligheder overfor deltagerne, der til gengæld kan fremlægge deres konkreteudfordringer. En god mulighed for at få en sund dialog om de løsningsmuligheder, der er indenfor industrien.
Derudover vil der på programmet være præsentationer, der italesætter de barrierer mange ofte oplever ved at skulle automatisere, men også de mange muligheder og gevinster der er ved automatisering.
Formålet med arrangementet:
Vi ønsker at skabe en større forståelse for den værdi, som robotter og automationsløsninger kan tilføre en produktionsvirksomhed. – Store som små. Gennem oplæg, udstillinger og dialoger vil vi belyse, hvordan teknologien kan optimere produktion, øge konkurrenceevne og fremtidssikre produktionsvirksomhedernes forretning.
Deltag med en stand i udstillingsområdet
Skal din virksomhed være en del af udstillingsområdet, så tilmeld jer via tilmeldingslinket. Husk at registrere alle der skal deltage i arrangementet.
Det er en unik mulighed for at møde nye potentielle kunder fra produktions- og fremstillingsindustrien og bringe jeres produkter, teknologi og viden i spil.
Betaling for at deltage står beskrevet længere nede under "Partnererklæring, Timeregistrering og De minimis".
Som udgangspunkt afsættes der et område på 2x2 meter, men er der behov for yderligere plads, skal der gøres opmærksom på det i god tid forud arrangementet.
Arrangementet afholdes på dansk.
Partnererklæring
Når du deltager i et projekt hos Odense Robotics skal der udfyldes og underskrives en partnererklæring inden projektarbejdets påbegyndelse. I partnererklæringen bekræfter du at være bekendt med projektets indhold, samt krav og regler knyttet hertil.
Partnererklæringen anvendes som dokumentation for din deltagelse i projektet, og bruges ligeledes som grundlag for evt. udbetaling af støtte til din/jeres aktiviteter heri.
Timeregistrering
Når du deltager i dette arrangement hos Odense Robotics, skal du udfylde timeregistrering vedrørende den tid, du har anvendt i forbindelse med arrangementet. Din timeregistrering anvendes som dokumentation i projektregnskabet og bruges ligeledes som grundlag for evt. udbetaling af støtte.
De Minimis
Ved deltagelse i dette arrangement modtager du de minimis-støtte beløbende til kr. 950. Dette beløb skal anføres i erklæringen sammen med angivelsen af eventuel tidligere modtaget de minimis-støtte. Erklæringen anvendes som dokumentation for, at du/I kan modtage støtten.
De minimis-reglerne indebærer at en virksomhed over en 3-årig periode samlet kan modtage op til 300.000 EUR som statsstøtte uden yderligere foranstaltninger. Virksomheden skal i den forbindelse bekræfte modtagelsen af de minimis-støtten, herunder erklære sig berettiget til modtagelsen heraf af hensyn til den forannævnte beløbsramme.
Billeder og deltagerliste
Bemærk, at der vil blive taget billeder under hele arrangementet. Odense Robotics anvender disse til markedsføring og offentliggørelse af vores initiativer på vores hjemmeside, i sociale medier og i eventuelle tredjepartsudgivelser.
Deltager- og emailliste deles med deltagere og eventpartnere op til arrangementet.
Kontakt os venligst, hvis du har nogen bekymringer, eller hvis du ønsker at være fritaget fra disse aktiviteter.
Odense Robotics er medfinansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Den Europæiske Union, samt en bred vifte af projekter og partnerskaber.
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Kontaktinformation til arrangør
Odense Robotics
Tlf: +45 70235515
info@odenserobotics.dk
Kontaktinformation til arrangør
Odense Robotics
Tlf: +45 70235515
info@odenserobotics.dk